Forretningsbetingelser
Nedenstående salgs- og leveringsbetingelser gælder for alle leverancer fra My-Photo.dk ApS. Betingelserne gælder i det tilfælde, hvor der ikke er indgået anden skriftlig aftale mellem kunden og My-Photo.dk ApS.
Generelle oplysninger om virksomheden
| Virksomhedens juridiske navn: | My-Photo.dk ApS | |
| Virksomhedens kaldenavn: | My-Photo.dk | |
| Selskabsform: | Anpartsselskab | |
| CVR-nummer: | 30520645 | |
| Antal ansatte omregnet til fuldtidsansatte: | 1 | |
| Etableringsår: | 2008 |
Adresse:
My-Photo.dk ApS
Lodsvej 11
7000 Fredericia
Telefonnummer: 61 69 94 00
e-mail adresse: info@my-photo.dk
Bestilling
Du kan bestille varer fra My-Photo.dk via websitet www.my-photo.dk.
Alle priser på websitet angives inklusive moms. Alle priser på websitet angives inklusive alle afgifter, told mm.
Aftaler på vores website kan indgås på dansk og engelsk.
Når du har indgået en aftale med os opbevarer vi kontrakten. Du får tilsendt en e-mail med kontrakten (faktura). Hvis du på et senere tidspunkt skulle få brug for denne er du velkommen til at kontakte os for at få tilsendt en ny.
Alle fysiske varer vil blive leveret med dansk brugsvejledning med mindre andet er oplyst i tilbuddet.
Ordren på My-Photo.dk gennemføres i følgende trin:
- Logon
- Leveringsadresse
- Bekræft ordreoversigt
- Vælg leveringsmetode
- Vælg betalingsmetode
- Betaling
- Godkendelse af ordre
Betaling
Data du sender i forbindelse med køb betalt med betalingskort er krypterede (SSL), og det er således kun PBS, der kan læse dem. Hverken My-Photo.dk eller andre har mulighed for at læse dataene.
Beløbet for varerne trækkes først, når varerne sendes fra My-Photo.dk Aps. Der kan aldrig trækkes et større beløb, end det du har godkendt ved købet.
Hos My-Photo ApS kan du betale med følgende betalingskort: Dankort, e-Dankort, Visa/Dankort, MasterCard/Eurocard, Visa Electron og JCB.
I forbindelse med betaling med betalingskort tillægges følgende omkostninger:
| Dankort, Visa/Dankort, eDankort Serviceafgift: | 0,1 % af købsbeløbet + kr. 1,45 | |
| Danske Euro/Master cards Serviceafgift: | 1,25 % af købsbeløbet. Dog minimum kr. 1,95 | |
| Udenlandske Master/EURO card Serviceafgift: | 5,75 % af købsbeløbet. Dog minimum kr. 1,95 | |
| VISA, VISA Electron og JCB Serviceafgift: | 5,75 % af købsbeløbet. Dog minimum kr. 1,95 |
Betaling med betalingskort
Vi anvender PBS som betalingsgateway. Dette omfatter bl.a. kryptering af overførsler, kryptering af lagrede informationer, en omfattende systematisk test, virusbeskyttelse og anvendelse af kryptering.
Kryptering
Når du indtaster dit kortnummer og udløbsdato hos os, bliver overførslen krypteret. Der anvendes SSL-kryptering, der giver en meget stor sikkerhed for, at fortrolige oplysninger ikke kan opsnappes af tredjepart.
Hvad er risikoen?
Husk altid på, at kun din pinkode eller din underskrift, i juridisk forstand, kan betragtes som bindende for et kreditkortkøb. Du må aldrig opgive din pinkode på Internettet. Skulle nogen komme i besiddelse af dit kortnummer og udløbsdato har du altid retten på din side.
Kontrolcifre - hvad er det?
Kontrolcifre er et trecifret tal - typisk de tre sidste tal i en talrække - som er trykt bag på langt de fleste betalingskort.
Selvom du ikke har kontrolcifre på dit kort, kan du stadig handle hos os. Men har du kontrolcifre på dit betalingskort, beder vi dig opgive disse. PBS tjekker, at oplysningerne om kortnummer, udløbsdato og kontrolcifre er fra samme betalingskort.
For yderligere oplysninger, henvises til følgende Websteder:
PBS side om betaling med betalingskort www.betaling.dk
Forbrugerombudsmanden www.forbrugerombudsmanden.dk
Levering
My-Photo.dk ApS benytter Post Danmark. Leveringstid: 2-4 dage hverdage (såfremt varen er på lager).
Fragt- og håndteringsomkostninger udgør kr. 30,00. Levering pr. efterkrav tillægges desuden kr. 35,00 i efterkravsgebyr + kr. 12,00 når pakken udleveres.
Vi tilbyder kun afsending, ingen afhentning.
Fortrydelsesret ved køb af digitale medier
Ved køb og efterfølgende download af digitale medier (PDF-filer, digitale billeder etc.) skal du være opmærksom på, at din fortrydelsesret ophører når PDF-filen eller det digitale billede er downloadet til din computer og at du derefter ikke kan fortryde dit køb eller returnere sådanne digitale medier til My-Photo.dk.
Fortrydelsesret ved køb af fysiske varer
Ved online bestilling af fysiske varer har du fuld fortrydelsesret af dit køb i 14 dage, gældende fra modtagelsesdato af varen[e]. Skulle du fortryde at du har bestilt en fysisk vare, kan den indenfor 14 dage og for egen regning, returneres i 'væsentlig samme stand og mængde' den blev modtaget i. Du kan også returnere varen til os ved at nægte at modtage varen når den leveres.
Fortrydelsesretten bortfalder derfor, hvis du bruger varen på en måde, hvor det er helt åbenbart at brugen formindsker varens salgsværdi væsentligt.
Når du udnytter fortrydelsesretten skal du selv betale for fragten, når du returnerer varen. Du kan sende varer retur med posten eller fragtfirma til vores adresse som angivet ovenfor.
Når du returnerer varen, bedes du vedlægge original faktura, påskrevet dit konto nr. Når du fortryder købet tilbagebetales købesummen til dig ved en overførsel til din bank. Når vi har modtaget varen og kontrolleret, at den lever op til betingelserne for, at fortrydelsesretten kan udnyttes, returneres købesummen. Varen kan IKKE returneres i form af en postopkrævning, den bedes sendt med almindelig pakkepost.
Reklamation
Der gives efter købeloven en reklamationsret i 24 måneder på alle varer. Reklamationsretten betyder, at du som kunde kan klage over fejl og mangler ved produktet som er opstået 24 måneder efter købet. Det er dog en forudsætning at disse mangler ikke er opstået som følge af din fejlagtige brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd, der har medført manglen.
Hvis varen er behæftet med en mangel er du berettiget til at kræve omlevering. Det vil sige, at du kan kræve en ny vare fremsendt som erstatning for den, der reklameres over. Dette forudsætter at reklamationen er berettiget, samt at omleveringen ikke medfører urimelige omkostninger for My- Photo.dk ApS.
Du skal reklamere inden rimelig tid efter du har konstateret manglen. Reklamerer du inden 2 måneder anses reklamationen altid for værende rettidig. Vi refunderer rimelige fragtomkostninger, som du måtte have i forbindelse med returnering af varen, når reklamationen er berettiget.
Uberettigede reklamationer, dvs. reklamationer hvor varen er uden fejl, pålægges et ekspeditionsgebyr på kr. 250,00. Når du ønsker at reklamere over et produkt skal det indsendes til os på vores adresse som angivet ovenfor.
Når du returnerer varen, bedes du vedlægge en kopi af din faktura, påskrevet en kort beskrivelse af problemet.
E-markedsføring
Du kan vælge at modtage vores nyhedsbrev (e-mail-reklame). Nyhedsbrevet indeholder information om virksomheden og dens produkter, relevante tilbud mm.
Nyhedsbrevet modtager du kun, når du har sagt udtrykkeligt ´ja tak´ hertil.
Hvis ikke du længere ønsker at modtage nyhedsbrevet kan du afmelde dig via siden: www.My-Photo.dk/afmeld
Eller du kan blot sende en mail til: nyhedsbrev@My-Photo.dk
Persondatapolitik
På My-Photo.dk anvendes cookies med det formål at optimere websitet og dets funktionaliteter. Cookies bruges til at skabe øget brugervenlighed og til at huske hvilke produkter der opbevares i indkøbskurven, når du handler på websitet.
Cookies slettes automatisk.
Logstatistik
Logstatistik til at give oplysninger om hvor mange besøgende et website har haft, hvor de kommer fra, på hvilken del af websitet dette forlades mm. På My-Photo.dk anvendes logstatistik med det formål at optimere websitet og dets funktionaliteter.
For at du kan indgå en aftale med os via websitet skal du lade dig registrere med følgende personlige oplysninger:
- navn
- adresse
- telefonnummer
- email-adresse
Personoplysningerne registreres hos My-Photo.dk Aps og opbevares i 5 år, hvorefter oplysningerne slettes.
Vi foretager registreringen af dine personoplysninger med det formål at kunne levere varen til dig.
Alle ansatte i virksomheden har adgang til de oplysninger, der registreres om dig.
Registrerede personoplysninger opbevares ukrypteret.
Registrerede personoplysninger transmitteres krypteret via en 128 bit SSL forbindelse.
Oplysningerne videregives ikke til tredjemand.
Der registreres ingen personfølsomme oplysninger.
Som registreret hos My-Photo.dk ApS har du altid ret til at gøre indsigelse mod registreringen og du har ret til indsigt i hvilke oplysninger, der er registreret om dig. Disse rettigheder har du efter persondataloven og henvendelse i forbindelse hermed rettes til My-Photo.dk ApS via e-mail: info@My-Photo.dk.
Betingelser for anvendelse; © Copyright
Alle billeder købt hos My-Photo.dk kan frit anvendes til private formål og må kopieres i den udstrækning, det tjener dette formål.
Ønskes billeder, som My-Photo.dk har copyright på, eller dele heraf, anvendt til kommercielle og/eller til andre formål, (dagblade, ugeblade, bøger, internt firmablad, website, Brochure eller lign.) skal der indhentes tilladelse hos My-Photo.dk. Der vil blive opkrævet et mindre copyrightgebyr.







